fredag den 30. november 2018

At underordne sig – Føj da!

Det moderne Danmark

At ”underordne” sig lyder gammeldags, måske sågar som et fyord. Det er knapt nok at min computers stavekontrol vil acceptere ordet. Måske føler vi mistillid til autoriteter. Konceptet med at lede og følge, og dermed bibelens plan for balance i ægteskabet, ryger ud, og resultatet kan tydeligt ses i skilsmisse-statistikkerne. Med et voksende fokus på ”mig” mindskes chancen for at ”vi” overlever.

Imens det i mange lande forventes at børn respekterer og adlyder deres forældre, er vi i Danmark kammet helt over til at de nærmest skal vide bedst selv og gerne bestemme alt. Det begynder allerede når de er babyer, og far ryger ud af ægtesengen og over på sofaen i stuen…

lørdag den 24. november 2018

Hvornår skal vi holde tilbage med at dele vores overbevisninger?

Hvornår skal man holde tilbage og hvornår skal den bare have hele armen?

Der er vers i bibelen, om at man nogle gange skal styre sin iver efter at bruge sin ret. Der er også et hav af eksempler, hvor der ikke bliver lagt fingre imellem, når der er noget galt. Hvornår skal vi gøre hvad?

fredag den 9. november 2018

Kvindelige præster

What’s the big deal?

Hvis man ser det at være præst som hvilket som helst andet job, vil nok de færreste have noget imod kvinder i den position. Vi kan nok blive enige om at kvinder er lige så smarte, åndelige og flittige som mænd.

Hvad lærer bibelen?


fredag den 2. november 2018

Læser vi bibelen selektivt? (del 3 af 3)

Se del 1 og del 2.

Den gamle pagt var midlertidig

I Jer 31:31 finder vi Guds plan for en ny pagt. I den gamle pagt blev loven skrevet i sten og puttet i en forgyldt kasse. I den nye pagt behøver vi ikke lovene skrevet i sten (optimalt heller ikke dem skrevet på papir), da der står: ”Jeg lægger min lov i deres indre og skriver den i deres hjerte”.

søndag den 28. oktober 2018

Læser vi bibelen selektivt? (del 2 af 3)

Levede Jesus altid efter lovens bogstav?

Efter jeg havde indset og accepteret at jeg selv læser bibelen subjektivt (se sidste indlæg), at vi alle har en personlig fortolkning af bibelen, kan vi nu overveje hvilket filter, vi skal bruge. Hvilke briller ønsker Gud at vi har på, når vi når til svære passager i Hans ord? Lad os vælge et filter: Jesus. Hvad finder vi i hans ord, hans undervisning, hans fortolkning af Guds ord, hans liv, der kan hjælpe os?

fredag den 26. oktober 2018

Læser vi bibelen selektivt? (del 1 af 3)

Jeg har delt dette emne op i tre indlæg:
  1. Det første, jeg vil vise, er at vi alle fortolker bibelen. Alle har et filter, selv Jesus. Vi må forstå og anerkende dette faktum. Derefter kan vi overveje hvilket filter, vi selv bør have.
  2. Hvilket filter havde Jesus? Er der et evigt princip? Kan vi også bruge det?
  3. Hvordan kan vi bruge dette universelle princip i vores liv, så det ikke bare er en teori?

Det er ikke bibelens skyld

Vi mennesker læser bibelen (og andre bøger for den skyld) med hver vores tanker og erfaringer i bagagen.

søndag den 7. oktober 2018

Paulus om kvinder – Priska

Hilsner til kvinder

I Paulus’ breve finder vi rigtigt mange hilsner til hans venner, lidt som vi selv plejer at skrive i mails til dem, vi kender, men ikke ser så ofte. Uventet er dog at 40% af hans hilsener er til kvinder! Det var unormalt den gang, og jeg tvivler på at flertallet mænd i dag kommer op på den procentsats. Det indikerer hans respekt og kærlighed til kristne kvinder.

Priska som et eksempel


søndag den 30. september 2018

Efterårets tema - kvinder & bibelen

Kontroversielt?

Tør jeg skrive om noget vi har stærke følelser om – som fx kvinders rolle? Ja, fordi det er oppe i tiden og fordi selv troende ikke er enige, til dels fordi vi ikke har brugt tid nok på at gå i dybden med emnet, og til dels fordi der er stærke traditioner rundt omkring.
Nogle indledende spørgsmål:

  • Bruger vi tid på at lære, eller er vi stagneret?
  • Sidder vi fast i traditioner? Måske uden at være bevidste om det?
  • Hvor moderne må man blive i fortolkninger af bibelen?
  • Er der svære passager, der giver os dårlig samvittighed, fordi vi ikke forstår dem? Fordi vi ikke følger dem? Fordi vi endda følger dem, men uden overbevisning?

Et efterår i kvindens tegn