At underordne sig – Føj da!

Det moderne Danmark

At ”underordne” sig lyder gammeldags, måske sågar som et fyord. Det er knapt nok at min computers stavekontrol vil acceptere ordet. Måske føler vi mistillid til autoriteter. Konceptet med at lede og følge, og dermed bibelens plan for balance i ægteskabet, ryger ud, og resultatet kan tydeligt ses i skilsmisse-statistikkerne. Med et voksende fokus på ”mig” mindskes chancen for at ”vi” overlever.

Imens det i mange lande forventes at børn respekterer og adlyder deres forældre, er vi i Danmark kammet helt over til at de nærmest skal vide bedst selv og gerne bestemme alt. Det begynder allerede når de er babyer, og far ryger ud af ægtesengen og over på sofaen i stuen…

Står der virkelig noget om at underordne sig i bibelen?

I NT kan man læse om at underordne sig lige så mange steder som om omvendelse. Måske er omvendelse heller ikke så populært et ord, men hvor var vi henne, hvis vi ikke kunne ændre den måde, vi tænker og agerer på? Hvis et koncept bliver omtalt 20 gange i NT, må vi antage at det er vigtigt – især hvis vi kalder os troende. Vi skal underordne os under:

• Gud (Rom 8:7, 10:3)
  • Troende vil gerne underordne sig Gud; det er der også mange rigtigt gode grunde til. Gør vi det så i praksis? Hvordan? Hvornår gør vi det ikke?
• Myndigheder (Rom 13:1, Tit 3:1, 1 Pet 2:13)
  • Det kniber det måske nogle gange med (fx med at overholde fartgrænsen), eller?
• Chefer (1 Pet 2:18 og evt. Tit 2:9)
  • Ja, det kan vi nok finde ud af, det er jo ham, der betaler lønnen. Der er sjældent diskussion om hvem, der har det sidste ord… Vi ved hvem, der skal følge, hvis vi vil være med på holdet. Der er regler, det må vi acceptere. Der er også roller – vi har vores, og andre har deres.
• Ægtefæller (Ef 5:21, 1 Pet 3:1, Ef 5:24, Kol 3:18, 1 Tim 2:11, Tit 2:5, 1 Kor 14:34)
  • Hvorfor skulle det være svært at følge den, der elsker os mest her på jorden? Ingen anden har sagt så stort et ”JA” til os og givet os et løfte for livet. Måske kan det være svært fordi vi før er blevet sårede. Det vil være ærgerligt at lade fortiden holde os tilbage i fremtiden. 
• Kirkeledere (Hebr 13:17, 1 Kor 16:16 og evt. 1 Pet 5:5)
  • Hvis man havde verdens bedste leder… Tja, der var faktisk ikke så mange, der fulgte Jesus. Så det er ikke lederen, det kommer an på; det kommer an på vores villighed og vores tro. Er vi til glæde og gavn for vores ledere og for fællesskabet, eller stritter vi imod?

Hvad med os?

Las os bruge et øjeblik til at reflektere. Hvilken af disse fem parter finder vi det sværest at føje os under? Hvis det er en af dem som vi slet ikke vil følge, er det så ikke Gud, vi i bund og grund har problemer med at adlyde og respektere?

Hvad med at underordne os under hinanden, og at gøre det ”i ærefrygt for Kristus” (Ef 5:21)? Gennem at ydmyge os kan vi vise vore respekt for Jesus og vores tro i aktion. Hvem vil ikke gøre Gud stolt?

Det handler ikke om at lege chef. ”Gør jer ikke til herskere over dem, I har ansvaret for, men vær forbilleder” (1 Pet 5:3). ”Mænd, elsk jeres hustruer, og vær ikke hårde mod dem” (Kol 3:19). At man har en lederrolle, betyder ikke at man har lov til selviskhed, det betyder at man har et ansvar. Vi har alle nogen over os!

At acceptere en andens autoritet er ikke et tegn på svaghed, men på tro. Rollerne, som Gud har bestemt er ikke nogle vi har gjort os fortjent til, de er tildelte, så ingen behøver at føle sig mere eller mindre værd. Vi ønsker alle en balance og dybde i vores forhold. At underordne sig er vejen til harmoni. Selv på et fodboldhold er man afhængig af hinanden, men rollerne er ikke ens.

Lad os huske på Jesus

Et sidste eksempel: Jesus! ”Kristus er hver mands hoved… og Kristi hoved er Gud” (1 Kor 11:3). Jesus selv ”ydmygede sig og blev lydig indtil døden” (Fil 2:8). Hvorfor skulle det være anderlede for os? Hvis vi vandrer i Kristus’ fodspor, går vi på den smalle vej, den, som de færreste finder, og så må vi også bøje os under Guds vejledning. Det gør vi i tro, i håb og i kærlighed – og nogle gange sågar med et smil på læberne, vel vidende at Gud i de stunder smiler tilbage.

Subscribe to this blog